EU yder tilskud til mange forskellige aktiviteter. Der er næsten støtte til alt. Men det kan være vanskeligt at overskue alle mulighederne.


Mange danske - navnlig mindre - virksomheder opgiver at søge støtte i EU.
- Det er for besværligt. 
- Vi kan ikke finde rundt i de mange støtteordninger. 
- Administrationen af et EU-projekt er for bureaukratisk. 
Sådan lyder de mest brugte begrundelser for ikke at bruge EU’s støtteordninger.


Helt ærligt. Det er både besværligt, administrativt bøvlet og i det hele taget vanskeligt at gennemføre projekter og aktiviteter med støtte fra EU. Men hvorfor lade de andre lande løbe med alle pengene??


Derfor er et af E-Universitetets forretningsområder at yde hjælp og støtte til at skaffe EU tilskud hjem navnlig til mindre, danske virksomheder og institutioner samt at hjælpe med/påtage sig projektadministrationen.


Fælles for alle støtteordninger er, at de på hver deres måde understøtter EU’s politiske og økonomiske målsætning. De er fordelt på Fonde og Programmer.


Det er som regel en forudsætning for at kunne deltage i støtteprogrammerne, at virksomheder, institutioner osv. arbejder sammen med kolleger i andre EU-lande. Det skyldes, at støtteporogrammernes formål ofte er at fremme transnationalt, europæisk samarbejde. Samarbejder kan foregå mellem forskellige typer af virksomheder og institutioner.

E-Universitetet  kan tilbyde:

1. At finde den rette pulje.
2. Finde samarbejdspartnere i de andre EU-lande.
3. Formulere ansøgningen til EU samt skaffe finansiering af dette.
4. Tage sig af projektadministrationen.
5. Forestå afrapporteringen.
6. Gennemføre evaluering af projektet.

EU-Kommissionen ønsker gennem de forskellige støtteordninger at udvikle den fælles EU-politik meget bredt på snart sagt alle områder.


Størstedelen af EU’s tilskuds- og støtteordninger går til det europæiske landbrug. Det er fortrinsvis produktions- og hektarstøtte. Men der er også støtteordninger til produktudvikling, miljøbeskyttelse mv.


Det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er et meget stort program som spænder fra IT til humaniora. Det skal styrke EU i den internationale konkurrence og gøre EU bedre til at udnytte medlemslandenes forskningspotentiale. Der skal også skabes ny viden, som kan udnyttes i et samarbejde mellem private virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner.


Strukturfondene skal udligne økonomiske og sociale skævheder mellem de europæiske regioner.
Vigtigst er Regionalfonden (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – EFRU) og Socialfonden (Den Europæiske Socialfond. EFS).
Regionalfonden har til formål at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem EU’s regioner og dermed styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Den yder fortrinvis støtte til mindre udviklede områder.
Socialfonden har til formål aktivt at støtte en forebyggende beskæftigelsespolitik i medlemslandene med særlig fokus på udviklingen af de menneskelige resourcer. Det er altså en arbejdsmarkedsfond (og ikke en social fond).


EU har et samlet program for folkesundhed, som dækker alle EU’s indsatsområder specielt indenfor folkesundheden.


EU har en række programmer der støtter uddannelse. Nogle har fokus på ungdomsuddannelserne, andre på erhvervsuddannelserne. Der er også programmer for de højtuddannede samt en række tiltag til europæisk samarbejde omkring uddannelsen.


EU har ganske store programmer vedr. IT og kommunikation. De skal støtte øget tilgang, brugbarhed og udnyttelse af den digitale teknologi i Europa.


EU støtter kulturen på forskellig måde og via forskellige programmer. EU’s kulturpolitik har til formål at styrke og bevare landenes og regionernes kulturelle identitet og egenart.


Hertil kommer EU’s mange støtteordninger til lande udenfor EU – specielt 3. verdens landene samt mange andre, interne støtteordninger.
Det er vanskeligt at finde et område, hvor EU ikke på en eller anden måde yder tilskud.